fotonisjakob

NIS JAKOB: Jeg skriver for at få samling på verden. Både den udvendige og den indvendige. Når der så ligger en fed mursten af en roman på bordet foran mig, kan jeg sige til mig selv, at nu fik jeg styr på verden. Men det er en stakket frist. Meget hurtigt begynder indtrykkene at hobe sig op i et kaotisk og flimrende virvar, og jeg må finde på en ny historie, som kan samle alle trådene og skabe et saligt øjeblik af mening og sammenhæng. Det er et endeløst projekt, som jeg heldigvis holder af.

NIS JAKOB:Som forfatter prøver jeg at digte mig til en form for virkelighed. Det er selvfølgelig fiktion, men på et plan er det virkelighed. En måde at anskue tingene på. En teori der afprøves. En roman er en flaskepost der sendes ud i verden. Læsernes reaktioner er meldingen om, at jeg ikke er alene på min øde ø. Det er noget fundamentalt menneskeligt. At vi alle har brug for nogen at dele vore virkelighedsopfattelse med. Ellers går vi til grunde. Læserne kan have glæde af en forfatter. Men en forfatter har i lige så høj grad glæde af læserne. De to positioner hænger uløseligt sammen.