home
home

ny roman af Nis Jakob

Martin Jokumsen kommer til verden den 2. oktober 1972, samme dag som Danmark træder ind i EF, og vokser op på en svinefarm på Mors.


Mens den energiske bror Kresten stiler mod en moderigtig karriere som politisk journalist, driver den følsomme og noget verdensfjerne Martin ind i et psykologistudie, hvor han under indtryk af voldsom forelskelse rammes af en åndelig vækkelse.


Under navnet Nanundo og godt hjulpet af sine nære kvindelige tilhængere opretter Martin et spirituelt center i Slagelse, der snart fyldes af åndeligt søgende.


En af de søgende er statsminister Jens Günter Andersens unge kone, Bente. Under en trance-session med Nanundo løfter hun sløret for et politisk rænkespil, som kan betyde Jens Günter Andersens fald. Ikke mindst fordi Nanundo betror sig til sin bror, der øjner muligheden for at skrive en afslørende bog om statsministeren og derved puste nyt liv i sin skrantende journalistkarriere.


I en satirisk tour de force gennem de sidste tredive års Danmark med tantrisk sex, grise som modererstatning, fingererede terrorattentater, korruption på højeste plan og tidsånden under konstant pres følger Mesteren fra Mors disse fire forskellige skæbner frem til deres uundgåelige og fatale sammenstød op mod et folketingsvalg, hvor statsministeren satser alt for at beholde sin ministertaburet.

 

Romanen udgives af Borgen www.borgen.dk

MESTEREN FRA MORS
forside