interviewmednisjakob

konsistens. Det er ligesom når man bager. Koldhævning giver flere nuancer i smagsoplevelsen. Mesteren fra Mors har ganske enkelt været udsat for en koldhævning. Og det er der flere grunde til. Først og fremmest er det på mange måder en helt ny type roman fra min hånd. Mine forrige har været såkaldte samfundskritiske thrillers.

Homoseksuel statsminister

Mesteren fra Mors er en humoristisk og gribende samtidsroman. En fortælling om tidsånden. Den har ganske vist nogle thrillerelementer i sig i den sidste del, men hovedvægten ligger på en skildring af menneskenes forsøg på at beherske deres liv, som de hele tiden fucker up i deres evige frygt for ikke at blive lykkelige.

Du lægger ikke fingre imellem når det drejer sig om at beskrive en statsminister, der snart har siddet i fire år på magten og som er begyndt at få problemer med meningsmålingerne? Er det Anders Fogh du har i tankerne?

Arbejdet med romanen startede længe før nogen overhovedet overvejede om Anders Fogh kunne komme i problemer med at skaffe stemmer til næste valg. I dag, hvor romanen udkommer, har du ret i, at den virker næsten profetisk, men det er et af den slags tilfælde, man som forfatter ikke går bevidst efter. Man skriver på en intuition, der i det øjeblik den undfanges kan virke urealistisk. Og helt konkret er det ikke Anders Fogh, der er model for romanfiguren, Jens Günter Andersen, selvom der er visse lighedspunkter.

Statsministeren i min roman er snarere en klon af statsministre gennem de senere årtier og, hvilket er en pointe, en sammenskrivning af en række af de tendenser jeg ser i det demokratiske folkestyres gradvise sammenbrud. Her tænker jeg også på en figur som Brixtofte og hans magtfuldkommenhed. Eller hvis vi ser på Europa, en Silvio Berlusconi.

Statsministeren i romanen, Jens Günter Andersen, viser sig at være homoseksuel. Hvorfor det?

Det ved jeg ikke. Det er igen en af den slags ideer, som kommer ind i hovedet på en forfatter, mens han hamrer i tastaturet. Jeg havde brug for, rent dramatisk, at han var sin kone utro. Ved gøre ham homoseksuel, synes jeg at han pludselig viste svaghed. I forhold til sin ellers benhårde facade som magtmenneske. Her var et punkt, hvor han var udsat og ikke tilhørte nogen magtelite i samfundet.

Her blev han sårbar. Og helt konkret i forholdet til den anden mand bliver han for første gang konfronteret med sine sande følelser. Han er pludselig ikke i en situation, hvor han manipulerer og strategisk beregner sit eget udbytte af et forhold til et andet menneske. Han oplever pludselig ægte uforbeholden kærlighed, som kommer helt bag på ham og derfor ikke lader sig kontrollere. At Jens Günter Andersen er bøsse giver ham med ét slag en positiv menneskelig dimension.

Vi har ikke styr på sex

Jeg læste Mesteren fra Mors med stor fornøjelse. Det var svært ikke at bemærke at der er en del sexscener i romanen. Er det bevidst?

Nej, som jeg sagde før. Det er intuitivt. En forfatter skriver for at lave en fiktion, der ligner virkeligheden, give et bud på virkeligheden. Og sex er åbenbart en vigtig del af vores liv. I min roman er det også en af de drivende kræfter for de fleste af hovedpersonerne. Og det er selvfølgelig fordi sex er årsag til mange dumme handlinger med uoverstigelige konsekvenser.

Sex er et af de områder vi ikke har styr på i vores tilværelse, som ellers er gennemkontrolleret på alle leder og kanter, jeg mener: pensionsopsparinger, forsikringer, registreringsattester, boligrådgivning, forbrugervejledning, fjernsynsoversigter, personnummer, lykkepiller, slankemidler og hvad ved jeg.

Vi er omgivet af kontrollerende instanser og medikamenter. Sex er det område hvor al den undertrykte frihedstrang skal leves ud. Det kan kun gå galt.

Ægte frihed

Nanundo, som er guru og opbygger sit eget hof på en ashram i Slagelse virker som et meget uskyldigt menneske. Hvorfor ender det så galt for ham?

Nis Jakob griner nærmest undskyldende og bestiller en ny danskvand.

Ja, han er meget naiv, og sådan set ærlig hele vejen gennem romanen. Og denne ærlighed fører ham faktisk også frem til en måske ægte erkendelse af frihed.

At turde sig selv

Men han vil begå selvmord?

Netop for at stille de to modsætninger op mod hinanden som en overordnet ramme om romanens forskellige tematikker. På den ene side den oplyste mester, som har skuet Nirvana og på den anden side den totale taber, der har opgivet alt og er parat til at dø.

Disse to positioner er måske ikke så langt fra hinanden, som man skulle tro. Indimellem er der så os almindelige normale, som krabber os sidelæns gennem livet fra en lille krise til en ny lille krise, men aldrig rigtig formår at gøre op med vores grundlæggende angst for ikke at blive elsket og ikke at slå til.

Romanen er også skrevet som en diskussion af hvad lykke egentlig er for noget. Kan vi slide os til lykken som meditationsmestrene mener, eller er lykken noget vi enten tør eller ikke tør gribe efter. Noget der ikke kan læres, det kan kun prøves. Lykke handler måske først og fremmest om mod til turde. Turde sig selv uanset, hvor latterligt og farligt det tager sig ud. Jeg tror det er den erkendelse Martin/ Nanundo når frem til.

Politik og religion

I romanen er der også en tematisk akse mellem politik og religion …

Det ligger i forlængelse af det jeg lige har sagt. De to brødre i romanen, journalisten og guruen, diskuterer allerede som unge, hvad der giver mennesket frihed. Den rette politik eller den rette tro. Den indre eller den ydre verden. Jeg tror det er en falsk modsætning. Hvis de enkelte mennesker har modet til at turde være sig selv fra et dybt niveau vil det det uvilkårligt få politiske konsekvenser.

Man kan sige at det system vi har i Danmark i dag blot udtrykker den bevidsthedstilstand befolkningen som helhed befinder sig i. Hverken mere eller mindre. Så længe der ikke er mod til at være sig selv er der heller ikke mod til at ændre samfundsforholdene. Og det er fint nok. På mange måder er der jo helt okay i Danmark.

Romanen som film

Men du mener alligevel at det demokratiske system er under nedbrydning?

Ja, det mener jeg. Men det er det for så vidt altid. Det er en del at dets dynamiske natur. Spørgsmålet er bare, hvor det er på vej hen. Og på det punkt mener jeg vi trænger til at vågne op og vælge nogle nye politikere med højere etiske standarter. Nogen som ikke bare griber ud efter magten for magtens egen skyld.

Danskvanden er tom. Nis Jakob skal videre til et møde med et filmselskab, som er interesseret i at lave en film over romanen.
Lad os nu se, hvordan det går, siger Nis Jakob på vej ud og fortsætter: film er jo på mange måder et fattigt medie i forhold til en roman, der jo har læsernes levende fantasi som aktiv medspiller.

På film har du kun det, der ses på lærredet. Og det er til gengæld så massivt, at du ikke digter ret meget med selv. Tilbage er kun de følelser, filmen kan aktivere, og som intet andet medium er i stand til at frembringe i samme grad.

Gode romaner lever på den omfattende og totale oplevelse og tolkning af personer og liv, der foregår i læserens egen fantasi.

I en film skal det hele koges ned til en slags kliche for at virke. I den proces kan der gå vigtige informationer tabt.

En god romanfilmatisering bevarer i sin forenklede form det rum for fantasien som romanen lever på, slutter Nis Jakob.

Forfatteren tager sin pilotjakke på og forsvinder ud i den grå februardis. Han vinker optimistisk og forsvinder rundt om næste hjørne. Tilbage er kun at vente på anmeldelserne. Mesteren fra Mors udkommer den 16. marts.

En koldhævet roman